Fyraftensdyk er for alle dykkere uanset om du er OWD, CMAS*, PADI, SSI, dykkerinstruktør eller hvad du nu er, for det går bare ud på at komme ud og få et let og sjovt dyk Stranddyk i Danmarkuden de store forberedelser og krævende erfaring. 

Vi lader altid vejret bestemme hvor vi tager hen for at dykke ved afgang fra GoDive. Har du eget udstyr og det kniber med at nå forbi GoDive, så kan man altid kontakte vores dykker guide og køre direkte til dykkerstedet.

Fyraftensdyk er oftest natur dyk fra kyster, moler og lignende, hvor dykkere på alle niveauer kan deltage, lige som det er muligt at bestille genopfrisknings dyk med en af vores dykkerinstruktører.

Har du taget dit dykkercertifikat på en ferie til udlandet og er du aldrig kommet i gange med at dykke i Danmark, så er dette en oplagt måde at starte dykning her hjemme på. Dykning i Danmark er lang bedre end du tror og fyldt med oplevelser som du ikke møder på feriestederne syd på og sigtbarheden kan faktisk være fantastisk god og er kun meget sjælden så dårlig som man kunne tro.

Kom og oplev glæden ved dykning sammen med andre ligesindet dykkere - GoDive skaber dit dykkernetværk for fremtiden.

Studstrupværket


Studstrupværket er et værk som producerer elektricitet og fjernvarme. Umiddelbart virker stedet ikke som det oplagte dykkested, men man skal ikke lade sig skræmme væk af områdets industrielle udtryk. I den sydlige del af værket strømmer der kølevand ud i Århusbugten. Kølevandet er ikke forurenet, det er blot opvarmet. Særligt om vinteren er der stor temperaturforskel på havvandet og det vand, som kommer ud fra værket, og det er derfor, at man kan få et spændende dyk her på stedet.

Man går i vandet ved Kaløvig Bådelaugs nordøstlige hjørne og svømmer langs bølgebryderen mod Studstrupværket. Der er fart på kølevandet fra værket, og ofte kan man se kølevandskanalen på lang afstand. Når man er omtrent 25 meter fra den, begynder bunden at skråne nedad. Det er vigtigt, at man svømmer lige over bunden, for overfladestrømmen er som regel meget kraftig. Vær desuden opmærksom på lystfiskerne inde på land, for de har også fundet ud af, at her er noget at komme efter.

Der bliver mellem otte og ti meter dybt på det sted, hvor kølevandet fosser ud i Århusbugten. Sidder man på bunden, er der ingen strøm, og man kan nyde synet af det specielle dykkested. Er sigten god, kan man ofte se hornfisk nær overfladen, hvor de kæmper mod den kraftige strøm. Ikke sjældent kommer store havørreder forbi på patrulje. Bunden er oversået af muslinger og søanemoner. Alt i alt er der usædvanligt meget liv for et gennemsnitligt dansk kystdyk.

Sigten kan variere ret meget og når det blæser fra sydøst, er den som regel værst. Så kan man ikke se en hånd frem for sig, men når sigten er bedst, kan man uden problemer se overfladen fra bunden. På vej tilbage mod Kaløvig Bådelaug svømmer man på 3 til 4 meters dybde langs bølgebryderen, hvor man kan nyde synet af en bred vifte af organismer.


...

Kennet

Freelance Assistent Instructor

Ved tilmelding vises Kennet's kontaktinformationer her

...

Rasmus

Freelance Assistent Instructor

Ved tilmelding vises Rasmus's kontaktinformationer her

PROGRAM
  • Mødetid 18:30
    Mødested: Sommervej 19, 8210 Aarhus V. - Klub indgangen
    Vi mødes som vanligt i centret og tager ud derfra! Vi ses :-)
    Skal der lejes udstyr eller fyldes luft, er mødetiden mindst 15 min før.
    Kører du selv direkte til dykkerstedet, så husk at aftale det, så vi ikke venter forgæves.
  • Afgang mod dykkerstedet 15 min. efter mødetiden.
    Mødested: Der dykkes i nær-området.
    Endeligt dykkersted vil blive bestemt på dagen under hensyntagen til vejret.
  • Forventet hjemkomst [slut]
    Mødested: Sommervej 19
    Tiderne er ca. tider da det er afhængig af hvor der dykkes og hvor længe der dykkes
Downloads here
Conditions here

  • Sommervej 19
  • 8210 Århus V
  • Denmark
  • Telefon: +45 5413 1360
  • Email: mail@godive.dk
  • CVR: DK36454075
  • UE