Tag med på denne tur for at opleve fantastisk god dykning i Danmark. Lillebælt er et meget populært dykkermål i danmark, og mange tyske dykkere kommer også for at opleve den maritime verden. Lillebælt byder som oftest på god sigt og en god dybde. 

Der er ligeledes mulighed for at tage dybde speciality 

Et af Nordeuropas bedste dykkerområder.

Der er mange gode dykkersteder ved Lillebælt Variationen under overfladen i Lillebælt er unik. Mulighederne for vægdyk, strømdyk og dybde dyk direkte fra stranden har gjort Lillebælt til et af Nordeuropas bedste dykkerspots.

Dykning ved eksempelvis Den Gamle Lillebæltsbro oplever du den smukke granitbeklædte bropille, og større sten med brødkrummesvampe i flotte orange farver. Spektakulære vægdyk med masser af liv. Store kolonier af søpunge, lyserøde jordbærpolypper, kæmpestore sønelliker og meget mere. Mulighed for dybde dyk ned til 40 meter.

Den Gamle Lillebæltsbro


Man kan dykke broen fra båd eller land. Broens piller er utrolig flotte, både arkitektonisk, men også faunamæssigt. Når man står under den gamle bro og et godstog kører hen over den, kan man ikke lade være med at kigge op og tænke ”gad vide hvor lang tid den holder endnu”?
Når man har fået finnerne på et par meter fra kysten og begiver sig ud på et førsteklasses stranddyk og et tog igen ruller over broen, er man ikke i tvivl om at man dykker under en jernbanebro.dyk ved Den gamle Lillebæltsbro med GoDive
Er der strøm kan det være meget svært at ramme bropillen og så skal dykket foretages fra båd.

Dykker man til bropillen fra land, er det ved Snoghøj på Jyllands-siden man går i vandet: Her går man i vandet under broen og tager en kompaskurs ud mod bropillens vestlige hjørne. Bundet er meget kuperet og man passerer ålegræsenge og flot begroede skrænter med sukkertang. Jo dybere og længere man kommer ud, desto mere mærker man broen skygge for sollyset. Der er ofte lidt mørkere inde under broen og det kan være med til at lette navigeringen. Men vær opmærksom på at kompasset påvirkes af broens jernkonstruktion.

Sukkertangen stortrives her i det strømfyldte farvand og man kan være heldig at spotte en stor ål under en af de store planter. Et sjældent syn efterhånden. Efter endnu et par minutters svømning falder dybden og bevoksningen aftager og man møder større sten. De er alle flot begroet med brødkrummesvampe og i lygtens skær lyser de op i orange nuancer. Her er der ofte store fladfisk. Bunden er blandet grus, sten og sand og bag nogle af de store sten, kan man også være heldig at møde en torsk eller to. Dybden tager til og vi når de 20 meter. Snart er  man ved resterne af en af de minefangere som blev placeret på hver side af alle bropiller. Et godt fotomotiv. Endelig når man nu bropillen som er hele turen værd. Man har ikke så meget tid nu, hvis man har dykket ud fra stranden. Men man kan godt nå en tur hen langs gelænderet, som stadig sidder på det nederste plateau. Her har man er par meter til bunden.

Hele bropillen er beklædt med sø nelliker, sø punge og ikke mindst en masse fiskegrej. Mod øst og vest har broens nederste fundament form som en flyvinge. Når man er på det østlige hjørne af bropillen er man på 18 meters dybde. Vælges en af de andre bropiller kan man nå dybder på cirka 30 meter. Men disse dyk skal dog foretages fra båd.


...

Frederik

Instruktør

PROGRAM
  • Mødetid 09:00
    Mødested: Sommervej 19
    Skal der lejes udstyr eller fyldes luft må da i god tid.
    Køres du selv direkte til dykkerstedet husk at aftale det så vi ikke venter forgaves.
  • Afgang fra GoDive senest 30 min. efter mødetid
    Mødested: Se Divesite
    Afgang til det planlagte dykkersted OBS! kan være ændret pga. vejrforhold m.m.
  • Ankomst til dykkerstedet
    Mødested: Se Divesite
    Vi er fremme ved dykkerstedet. Din instruktør giver en grundig briefing af dykkerstedet, hvorefter vi begynder at samle udstyr og går i vandet
  • Forventet hjemkomst 15:00
    Mødested: GoDive Sommervej 19, 8210 Aarhus V
    Tidspunkt for hjemkomst er kun en ca. tid og der skal forventes noget variation alt efter hvor mange vi er m.m. som kan have indflydelse.
Downloads here
Conditions here

  • Sommervej 19
  • 8210 Århus V
  • Denmark
  • Telefon: +45 5413 1360
  • Email: info@godive.dk
  • CVR: DK36454075
  • UE