Tag med på denne tur for at opleve fantastisk god dykning i Danmark. Lillebælt er et meget populært dykkermål i danmark, og mange tyske dykkere kommer også for at opleve den maritime verden. Lillebælt byder som oftest på god sigt og en god dybde. 

Der er ligeledes mulighed for at tage dybde speciality 

Et af Nordeuropas bedste dykkerområder.

Der er mange gode dykkersteder ved Lillebælt Variationen under overfladen i Lillebælt er unik. Mulighederne for vægdyk, strømdyk og dybde dyk direkte fra stranden har gjort Lillebælt til et af Nordeuropas bedste dykkerspots.

Dykning ved eksempelvis Den Gamle Lillebæltsbro oplever du den smukke granitbeklædte bropille, og større sten med brødkrummesvampe i flotte orange farver. Spektakulære vægdyk med masser af liv. Store kolonier af søpunge, lyserøde jordbærpolypper, kæmpestore sønelliker og meget mere. Mulighed for dybde dyk ned til 40 meter.

Lyngsbo Strand


Få meter ved siden af Ammoniakhavnen, lidt øst for denne, finder man Lyngsbo strand. Den er faktisk fortsættelsen af dykkerspottet ”Ammoniakhaven” men væsentlig anderledes.Dyk ved Lyngsbo Strand med GoDive

Dykket starter med at vade et stykke ud over lavt sandbund. Herfra skråner bunden ned til 6-8 meter. Her svømmer man overvejende på en sandbund med mindre sten og tangplanter. Dette er et godt sted at spotte nøgengældesnegle, særligt i den koldeste tid.

Når man er kommet over dette stykke, møder man flere skrænter, som nogle steder varierer en del i højden. Disse skrænter kan ses fra 6 til 15 meters dybde. De er dog ikke mere end et par meter høje. Følger man skrænten mod øst, støder man på flere huler i skrænten. Disse forsvinder jævnligt, når de skrider sammen under hårde strømforhold. Man kan være heldig, at finde lidt større huler, hvor den sjældne, sorte og fløjlsagtige torskefisk – sortvelsen gemmer sig.

Rundt om på sandbunden ligger der ofte en del skrubber gravet ned, og venter på at et bytte skal passere. De synes godt om den lidt blødere sandbund som findes her. Også eremitkrebsen ses ofte her i sommerhalvåret, vandrende rundt på bunden med deres hus på ryggen.

Hvis du svømmer længere ud, ved ca. 20 meters dybde, er det en god idé at medbringe en lygte, for her er lyset ved at forsvinde og farvene udviskede uden lys. På denne dybde kan man på stenene se de smukke, røde tangarter sammen med brødkrummesvampe – et flot syn.

Det kan ikke anbefales at svømme længere ud. For det første er der ikke meget at se på bunden under de 20 meter og hvis man bliver tvunget til en fri opstigning kan der opstå farlige situationer. Endvidere kan strømmen være meget stærk herude.


...

Dannie

Assistent Instructor

PROGRAM
  • Mødetid 08:00
    Mødested: Sommervej 19
    Skal der lejes udstyr eller fyldes luft, er mødetiden mindst 15 min før.
    Kører du selv direkte til dykkerstedet, så husk at aftale det, så vi ikke venter forgæves.
  • Afgang fra GoDive senest 15 min. efter mødetid
    Mødested: Se Divesite
    Afgang til det planlagte dykkersted OBS! kan være ændret pga. vejrforhold m.m.
  • Ankomst til dykkerstedet
    Mødested: Se Divesite
    Vi er fremme ved dykkerstedet. Din instruktør giver en grundig briefing af dykkerstedet, hvorefter vi begynder at samle udstyr og går i vandet
  • Forventet hjemkomst 16:00
    Mødested: GoDive Sommervej 19, 8210 Aarhus V
    Tidspunkt for hjemkomst er kun en ca. tid og der skal forventes noget variation alt efter hvor mange vi er m.m. som kan have indflydelse.
Downloads here
Conditions here

  • Sommervej 19
  • 8210 Århus V
  • Denmark
  • Telefon: +45 5413 1360
  • Email: info@godive.dk
  • CVR: DK36454075
  • UE