Ss ”Ellen Dyer” var en amerikansk bark, som i august 1876 brød i brand og forliste ud for Tunø. Skibet blev bygget i Brunswick i 1863, og var på vej til Fredericia med en last bestående af 2600 bls petroleum (14598 liter)

Vraget ligger ikke særlig langt fra Tunø havn, og især om sommeren er der en del trafik i området, og korrekt signalføring anbefales ved dykkeraktivitet.

Største dybde omkring vraget er cirka 20 m. Vraget er knap 40 m langt og ret sammenfaldet, men for og agterstævne rager 4 til 5 meter op fra bunden. Vraget er begroet, og der hænger en del fiskenet rundt omkring på vraget. Ret ofte er der gode muligheder for at få en torsk med hjem.

Der kan være en del strøm i området, men generelt er det et nemt vrag at dykke på, og på en dybde så alle kan være med. Er man på heldagstur kan man sejle ind til Tunø og spise sin frokost, og her er der også toilet faciliteter etc.

Et dyk på Ellen Dyer kan fint kombineres med et dyk ved Lancasteren syd for Tunø, eller man kan stoppe op på hjemvejen og tage et dyk på stenrevet ud for Sletterhage fyr.

Fakta

Mindste dybde (M)15
Maksimale dybde (M)20
Egnet tilScuba dykning
TypeVrag
Adgang fraBåd
StrømforholdMiddel strøm kan forekomme
Sværhedsgrad (1 - 5)1
  • Gunnar Clausens Vej 14
  • 8260 Viby J
  • Denmark
  • Telefon: 86 24 32 33
  • Email: mail@godive.dk
  • CVR: DK36454075