Søens areal er meget overskueligt, så man kan faktisk nå at komme hele bredden rundt på en enkelt tur uden at skynde sig alt for meget. Elev Grusgrav er et meget anderledes dyk. Hold dig endelig langs bredden i højst 6-8 meters dybde! Kommer du længere ud og dybere ned, er bunden helt gold og kedelig. Langs bredden findes der til gengæld mange finurlige ting, som folk har dumpet i søen gennem tiden, såsom et væld af lerduer fra lerdueskydningsforeningen i nærheden, olietønder og gamle knallerter. Hovedattraktionen må dog siges at være en gammel Ford stationcar. Selvom den er meget algebegroet, er der et åbent soltag og bagsmækken er åben. For at finde bilen skal man svømme stik venstre fra det sted man normalt går i søen; det lille indhak, der går ud mod grusvejen. Det siges også, at der findes en gravko et sted på bunden.

Der er også en del gedder i søen.

Fakta

Mindste dybde (M)1
Maksimale dybde (M)10
Egnet tilScuba dykning
TypeNatur
Adgang fraKyst
StrømforholdIngen
Kommentar til strømhold dig endelig langs bredden i højst 6-8 meters dybde! Kommer du længere ud og dybere ned, er bunden helt gold og kedelig
Sværhedsgrad (1 - 5)3
I og op af vandetSigten er begrænset og dykning må forventes bedst efter længerer tid tørvejrsperiode
HøjdepunkterHovedattraktionen må dog siges at være en gammel Ford stationcar.

Kommende ture hertil

Fyraftensdyk

tirsdag d 16. april, 17:30

Gå til tilmelding

  • Sommervej 19
  • 8210 Århus V
  • Denmark
  • Telefon: +45 5413 1360
  • Email: mail@godive.dk
  • CVR: DK36454075
  • UE